Kroatien

Kroatien er en meget populær destination for mange danskere. Hvert år kører flere til Kroatien for at holde sommerferie. Her er man tæt på vandet og priserne i det kroatiske ferieland er overkommelige. 

Kroatien er en ny destination for Mariannes Rejser. Vi har planlagt denne fantastiske busrejse med 7 dages ophold lige ved vandet. De nøjagtige datoer har vi ikke besluttet endnu, men vi forventer, at det bliver i midten af september 2022. Hold øje med denne side, hvis du vil med til Kroatien.

Turen varer i 10 dage, hvor vi overnatter i Tyskland både på ud- og hjemrejsen.

Her kan du læse det udførlige program for en fantastisk ferie i Kroatien.

 

Program:

Vi kører fra Kerteminde om morgenen, her vil vi servere jer et dejligt smurt rundstykke og der vil være kaffe og te på kanden.

Første stop bliver ved grænsebutikken i Flensborg, hvor vi kan få fyldt vores lager op. Derefter er der afgang mod det første overnatningssted, der ligger ved Erlangen i Tyskland.

Undervejs på turen vil jeres guide sørge for den gode stemning i bussen, og der vil være salg af øl, bitter og vand.

2.dag: Efter morgenmaden på vores tyske hotel, fortsætter vi mod Kroatien, og denne dag skal vi nyde den smukke udsigt, mens vi kører igennem Sydtyskland og Østrig. Efter ankomst (afhængig af trafikken) vil der være tid til at I på egen hånd kan studere omgivelserne på hotellet og ved stranden.

  1. dag: Vi mødes med vores lokale guide i Porec, som vil vise os rundt og fortælle om den by vi skal bo i.
  2. dag: Udflugt til Rovinj. Bussen kører om formiddagen fra hotellet, og vi har nogle timer på egen hånd i Rovinj.

Rovinj ligger på en lille halvø og er karakteriseret med små smalle gader og huse i alle farver.

5.dag: VALGFRI UDFLUGT Efter morgenmaden kører bussen os til Baredine Grotten. Her får vi en rundtur i grotten med engelsk guide.

Herefter kører bussen til vinsmagning på en af de lokale vingårde. Vi skal smage 3 typer vin fra Istrien – hertil smager vi lokale små canapéer bestående af ost, skinke, oliven og hjemmebagt kage.

  1. dag: Der er ikke program denne dag – nyd poolen ved hotellet eller tag en tur med det lille tog til Porec.

7.dag: VALGFRI UDFLUGT Sejltur til Krotatiens ”limfjord”  Dagsudflugt med båd på ”limfjorden” – frokost ombord. Dette er en heldagstur, hvor vi sejler fra Porec. Den kroatiske ”limfjord” er 10 km lang og 600 m bred. Kanalen er et beskyttet naturområde og det er en utrolig sejlads i det smukke landskab. Frokosten bliver indtaget i bunden af kanalen. Her venter os rigtig god mad af gode lokale råvarer, blandt andet fisk og skaldyr.

8.dag: Heldagstur til Pula. Rundtur med lokal guide, og herefter vil der være tid på egen hånd i byen. Pula er blandt andet kendt for det velbevarede amfiteater, der kan dateres mere end 3000 år tilbage.

9.dag: Det er tid til at tjekke ud fra hotellet og sige tak for denne gang. Turen går hjem mod Kerteminde.